Grimoire Magi

Et grimoire er en tekstbog om magi og på dansk omtales de nogle gange som “sortebøger”.

Ofte indeholder grimoirerne en beskrivelse af magiske ritualer, og fortæller om det forventede resultat ved at udføre ritualet.

Flere af bøgerne indeholder detaljerede instruktioner i, hvordan man påkalder dæmoner, engle og ånder, og giver fyldige beskrivelser af, hvordan man fremstiller sigiler, talismaner og andre remedier til brug i arbejdet.

Som sådan danner grimoirerne grundlaget for den klassiske magi og okkultisme.

Den klassiske djævlepagt – selvfølgeligt signeret i blod.

De ældste grimoirer stammer fra Mesopotamien (det nuværende Iran) fra omkring 500 f.v.t.

Bøger om magi kender man fra både de gamle ægyptere og jøder, og fra antikkens Grækenland og Rom.

I den jødiske tradition er især Moses og kong Salomon associeret med magien.

Temaet omkring kong Salomon går igen i en lang række middelalderlige, europæiske grimoirer.

To af de mest udbredte bærer hans navn: Salomons større nøgle, der sandsynligvis er skrevet i 1300- eller 1400-tallets Italien og Salomons mindre nøgle, der stammer fra 1600-tallet.

Den mindre nøgle er særlig populær hos okkultister og kendes under navnene Lemegeton eller Goetia.

Den er et omfattende dæmonkatalog med 72 dæmoner og detaljerede instruktioner i, hvordan magikeren fremmaner dem til synlig manifestation, dvs. de kan opfattes og ses på astralplanet ved dagsbevidsthed.

Sigiler

De fleste grimoirer er vanskelige at datere.

De er ofte skrevet under pseudonym eller tilskrevet en afdød forfatter og påskrevet et forkert trykkeår.

Forfatterne til grimoirene har ønsket at være anonyme, måske fordi de ikke ønskede en konflikt med den kristne kirke, der betragtede enhver form for magi og okkultisme som antikristent.

Rundt om på de europæiske biblioteker eksisterer en række af disse manuskripter.

Det tyder på, at belæste folk med penge til at købe håndskrevne manuskripter, har interesseret sig for disse emner.

Den magiske litteratur har altså været velkendt hos europas lærde mennesker.

Sigiler fra Armadels Grimoire.

En række af de klassiske grimoirer er udgivet i forskellige udgaver, men de kan være svære at finde i handlen.

Honorius Grimoire eller Liber Juratus er sandsynligvis en af de ældste middelaldergrimoirer, og kan dateres tilbage til 1200- eller 1300-tallet.

Bogen har et ry for at være en klassiker i dæmonpåkaldelse og nekromanti. En anden bog eksisterer under nogenlunde samme navn, nemlig Pave Honorius Grimoire, som er skrevet senere og bl.a. indbefatter ofringen af en sort hane og et lam.

I Grand Grimoire, der er dateret til 1522, men sandsynligvis skrevet senere, giver forfatteren udførlige instruktioner i at påkalde djævelen i form af Lucifuge Rofocale og skrive en pagt med ham.

Manuskriptet kaldes også for Den Røde Drage eller Dragon Rouge. Djævlepagten er et element i den klassiske satanisme.

Blandt andre populære grimoire er Armadels Grimoire, Heptameron og Comte de Gabalis der alle tre stammer fra 1600-tallet. Desuden findes bøger som Grimorium Imperium, Arbatel of Magick, Grimorium Verum, Art of Drawing Spirits into Crystals, Libellus Magicus, On Astrological Geomancy, The Black Pullet, Praxis Magica Fausti , sjette og syvende Mosebog, og mange flere.

H.P. Lovecrafts omtale af grimoiret Nekronomicon er en myte blot, omend et skrift med denne titel er dukket op på markedet.

Magikeren Abramelin

Blandt de mest indflydelserige grimoirer er Magikeren Abramelins Bog om den Hellige Magi fra 1400-tallet.

Bogen giver en detaljeret beskrivelse af et seks måneder langt magisk arbejde, der har til formål at påkalde magikerens hellige skytsengel.

Abramelins metode kom senere til at danne omdrejningspunkt i Det Gyldne Daggry og i Aleister Crowleys magiske lære.

Netop praksissen med at opnå kontakt med den hellige skytsengel er central i en række magiske organisationer og traditioner.

Magikeren Abramelins Bog om den Hellige Magi beskriver en særlig metode til at kontakte magikerens skytsengel. Bogen har en central placering i magiske ordener som Det Gyldne Daggry og A.’.A.’.

John Dee og den enokianske magi

Et andet meget omfattende og indflydelsesrigt grimoire omhandler den engelske hofastrolog Dr. John Dee (1527-1609) og alkymisten Edward Kellys (1555-1597) forsøg på at påkalde engle.

Grimoiret, der har den beskedne titel En sand og troværdig gennemgang af, hvad der i mange år skete mellem Dr. John Dee og nogle ånder, kaldes i daglig tale for Casuabon (efter redaktøren, der udgav bogen), og blev første gang trykt i 1659.

Gennem en række komplicerede forsøg kom Dee og Kelly i kontakt med åndevæsener, der hævdede, at være de samme der havde kommunikeret med profeten Enok.

Køb Grimoirium Imperium hos Saxo

Grimoirium Imperium af Dr. John Dee.

Ved brug af visionssøgning med krystalmagi, hvor de anvendte en sort skuesten og en række plader med bogstaver, dikterede englene 19 forskellige påkaldelser, der kaldes for de enokianske nøgler.

Sproget, de er skrevet på, er siden blevet kendt som enokiansk, et sprog, der iøvrigt har egen syntaks og grammatik.

Dees og Kellys system er kendt som enokiansk magi. Dees og Kellys enokianske magi anvendes i større eller mindre udstrækning hos så forskellige systemer som Wicca, Det Gyldne Daggry, A.’.A.’. og Anton LaVeys Satankirke.

I dag er John Dees magiske remedier udstillet på British Museum i London.

Rosenkreutzere og alkymister

I Renæssancen dukker rosenkreutzerne op i Europa.

Det anonyme broderskab har som sine grundtekster de tre skrifter Fama Fraternitatis, Confessio Fraternitatis og Christian Rosenkreutz kymiske bryllup, der alle stammer fra 1600-tallets Tyskland.

Centralt hos Rosenkreutzerne er troen på en legendarisk adept, Christian Rosenkreutz, der grundlagde broderskabet og genopstod fra de døde.

Rosenkreutzernes særlige symbol er rosenkorset.

I dag gør en række magiske og esoteriske organisationer krav på at nedstamme fra Rosenkreutzerne, men noget historisk belæg for denne påstand eksisterer ikke.

Også en række alkymiske tekster dukker op i middelalderens og renæssancens Europa, forfattet af kendte alkymister som Nicholas Flammel, Michael Meyer, Paracelsus, Robert Boyle og mange andre.

Genoptryk af de mange forskellige grimoirer og alkymiske tekster er i handlen fra tid til anden.