Astralrejser

Op mod 20% af mennesker der har været døde, og er kommet til live igen, har haft en nærdødsoplevelse der minder om en ud-af-kroppen oplevelse eller en astralrejse (astra = stjerne).

Videnskaben diskuterer stadig om der er tale om de sidste krampetrækninger i en døende hjerne, eller om der er tale om en bevidsthed efter døden.

Hvis det viser sig, at der er tale om det første, så er der mange okkultister der kan bekræfte, at denne sindstilstand kan fremkaldes ved målrettet træning.

Hvis der er tale om den anden hypotese, at det er en bevidsthed efter dødens indtræden, så beviser det at bevidsthed er uafhængig af hjernen.

Så er der med andre ord tale om et bevis for liv efter døden og liv før fødslen.

Hvad er en astralrejse?

En astralrejse er en rejse i en mental krop eller skikkelse, der kan rejse frit rundt i den fysiske verden eller på de åndelige planer.

Denne mentale krop kaldes for mange forskellige navne i litteraturen: Den æterisk krop, astrallegemet, lyskroppen o.s.v.

Nogle oplever at denne æteriske krop er forbundet med den fysiske krop via en slags navlestreng, “sølvtråden”, men det er langt fra alle der har denne oplevelse.

De følgende notater fra 1993 er venligst udlånt af Frater 111, der på det tidspunkt var prøvemedlem af Crowleys magiske orden A.’.A.’. og førte en detaljeret magisk dagbog.

Notaterne omhandler en øvelse hvorved magikeren, der på dette tidspunkt var relativt nybegynder, optræner sin evne til visionssøgning gennem astralrejser.

Øvelsen foregår ikke i søvne, men i en meditativ tilstand.

Den følgende rejse er en udforskning af vand-elementet ved brug af en “astral dør”, dvs. et visualiseringspunkt.

“Fredag den 19. november 1993, kl. 01.07.

Ritual. Jeg startede med at lave Chakrasana i et minut. Derefter lavede jeg det større påkaldende pentagramritual for vand og brugte bægeret som våben.

Satte mig ned i min asana og lavede min sædvanlige rituelle procedurer, heriblandt Liber Resh. Derefter en smule pranayama (20 ud, 10 ind). Efter 5 minutter uden psykiske resultater besluttede jeg mig for noget mere vanskeligt – dum som jeg er.

Jeg besluttede mig for at lave 30 ud, 15 ind.

Jeg overvurderede mig selv – den værste af alle fejl – og kunne kun fuldføre tre runder. Jeg skal undlade at prøve igen før jeg har mestret den lettere metode.

Derefter læste jeg Levis elementbønner for vand, fæstnede mine øjne på et Tattwas der består af en halvmåne i sølv på en sort baggrund, og lavede de passende pentagrammer. Herefter tog jeg bind for øjnene og rejste ind.

Billederne er meget svage og det virker som om hjernen bestemmer hvordan billederne ser ud i de fleste tilfælde. Jeg landede ved en dam i en have fuld af palmer, blomster og græs.

Der var et hvidt palads (indisk stilart) i baggrunden. Jeg var ankommet lige før tusmørket falder på. Jeg gik op ad trappen til paladset og så en stor enuk bevæbnet med en krumsabel ved en søjle.

Han spurgte hvad jeg ville og jeg svarede, at jeg var kommet for at udforske vand-elementet. Han sagde, at for at jeg kunne få adgang til paladset måtte jeg først give ham et adgangs-ord.

Jeg fortalte ham, at jeg ikke kendte det og han bad mig forsvinde.

I det jeg gik 10 skridt baglæns lavede jeg det bandlysende pentagram for ild (han så meget vred ud), men der skete intet ved det.

I det jeg ikke havde nogen plan begyndte jeg at vandre tilbage til dammen og jeg kiggede ned på mine hænder for at forsikre mig om, at visionen ikke bare er noget jeg “finder på”.

På tilbagevejen så jeg en imponerende påfugl der spredte sine fjer. Jeg kiggede lidt på ham og gik ned til dammen.

Jeg påkaldte vand med de rette pentagrammer og jeg påkaldte Gabriel. Op fra dammens vand steg en skikkelse i blåt der holdt et bæger i hånden. (Til forskel fra entiteten Mikael som jeg stødte på under min rejse til ild-elementet, havde Gabriel store hvide vinger, virkeligt engleagtigt).

Han stod på vandoverfladen og spurgte mig hvad jeg ville. Jeg fortalte om mit foretagende. Han bad mig om at følge ham ned gennem dammens vand.

Jeg hoppede i og alt var mørkt et øjeblik indtil vi begge landede i en Oase. Det var nat. Lyset var svagt og himlen klar. Jeg kunne se månen og høre ulvenes hylen.

Der var en østers der, med en lille perle i gråt og hvidt. Jeg fik at vide jeg skulle stirre på perlen, men jeg kunne intet se.

Jeg fik det samme svar som jeg fik for nogle dage siden: At hvis jeg vidste hvordan jeg skulle kigge, så ville jeg også se.

Han bad mig om at tage østersen og det gjorde jeg. Så bad han mig bruge min vilje til at rejse ind i den. Det gjorde jeg og han fulgte efter.

Perlen var pludseligt enormt stor, kold og hård som marmor. (Visionen var virkeligt god på dette tidspunkt og gennem resten af rejsen). Vi gik på østersens bløde kød og i den inderste del af den, var der en lille dør som førte ind til et mørkt rum.

Der var to søjler, en på hver side, og jeg fik indtrykket af, at de var Boaz og Jachin selvom begge var grå-brune. I midten af det lille rum var der en stensarkofag og jeg blev bedt om at lægge mig i den. Det gjorde jeg og han lagde låget på.

Jeg var alene i graven. Alt var mørkt.

Jeg bad om at blive lukket ud og låget blev åbnet. Jeg stirrede ind i det venlige ansigt fra den entitet jeg havde påkaldt under navnet Gabriel.

Vi gik ud af værelset igen og da jeg stod foran perlen spurgte jeg ham hvad den er. Han svarede, at den er Mennesket.

Jeg havde lyst til at spørge ham hvad østersen var, men jeg fik følelsen af, at den er Moderen. Derfor spurgte jeg ikke.

Jeg rejste ud og befandt mig i oasen. Jeg holdt stadig østersen. Jeg satte den tilbage på den lille søjle hvor den stod før.

Så kiggede jeg på månen og så at skyer passerede henover den. Jeg fortalte entiteten at jeg ville tilbage, og vi rejste op gennem dammens vand.

Før jeg forlod ham takkede jeg ham for hans venlighed, gik derefter om på den anden side af dammen og trådte ud igennem den astrale dør.

I det jeg forenede astralkroppen med min fysiske krop gjorde jeg Stilhedens Tegn. Bandlyste vand. Sluttede den rituelle procedure. Befandt mig i asanaen i 28 minutter. Visionen må have varet 13-15 minutter.”

Flere niveauer af astralrejser

For de fleste mennesker kræver det meget øvelse at blive bevidst om, og kunne anvende, astralkroppen.

Der er flere niveauer af bevidsthed om dette mentale legeme. Det handler om klarhed i oplevelsen.

Forskellen på at opleve et svagt, drømmelignende scenarie, til at opfange begivenheder lige så tydeligt som hvis de var oplevet ved fuld dagsbevidsthed.

Den astrale dobbeltgænger kan adskille
sig fra kroppen i søvne.

I den bløde ende er der guidede fantasirejser, krystalmagi og meditationer hvor udøveren gradvist bliver klar over, at bevidstheden kan bevæge sig frit omkring og opfange hele scenarier med sansning af, og kommunikation med, de subtile energier i omverdenen.

Sådanne teknikker anvender man ofte i heksekunst og shamanisme.

Her udspiller rejsen sig i et drømmeagtigt scenarie, omend man både husker og tager ved lære af oplevelserne.

Sådanne øvelser kan være meget nyttige til at styrke koncentrationen og de mentale kræfter der kan være nødvendige for at komme videre. Man kan sammenligne det med de små træningspas som er nødvendige for at kunne løbe et maraton.

I den mere hardcore ende af skalaen er ud-af-kroppen oplevelser hvor alle fysiske rammer omkring astralkroppen kan sanses (og nogle gange påvirkes) mens den fysiske krop ligger ubevægeligt og sovende (eller mediterende) på sengen eller på gulvet.

I denne tilstand opfatter den astralrejsende omverdenen med fuld dagsbevidsthed, omend den verden som hun er ankommet til, er anderledes end den verden hun oplever når hun er vågen.

Det emne skal vi vende tilbage til nedenfor. I denne sidste tilstand kan astralkroppen f.eks. kigge på et ur og se klokkeslettet, eller observere en anden fysisk omstændighed, som du efterfølgende kan verificere.

Det er i disse ud-af-kroppen oplevelser at nærdøde kan fortælle detaljerede informationer om begivenheder der udspiller sig i rummet omkring dem, efter de er døde. Informationer som deres dagsbevidsthed umuligt kan have opfanget.

Særlige love i astralverdenen

Astralverdenen er ikke identisk med den fysiske verden, men astralkroppen kan opfatte detaljer fra den fysiske verden. Imidlertid er de anderledes.

Det er svært at forklare hvis man ikke har oplevet det, men væsener, ting og figurer i astralverdenen virker flydende eller plastiske.

Lyde og dufte kan være meget markante. Begreber som tid og dimensioner er opløste. Ting der normalt foregår i en kronologi kan pludseligt foregå på samme tid eller i omvendt rækkefølge.

Objekter kan være lysende eller stråle med en særlig energi. Op kan virke som ned, og alle fire hjørner i et rum kan pludseligt befinde sig i samme retning.

Derudover synes der at være et unikt islæt for alle der rejser rundt i astralverdenen. Hver for sig er den rejsende som Alice i Eventyrland og må undres og lære tingene på egen hånd.

Hvor ligger indgangen?

Alice faldt i et hul og susede hele vejen ned i Eventyrlandet. Allegorien er meget passende.

For nogle ligger indgangen til astralverdenen i det som kaldes for tunnelfænomenet.

Bevidstheden bliver hvirvlet ned gennem en lang mørk og uhyggelig tunnel.

I tunnelen suser det for ørene, kildrer i maven som en rutschebanetur og den rejsende når både at blive forskrækket og bange, og mister fuldstændig den kontrol som hun normalt har.

I denne hjælpeløse og paniske tilstand bryder bevidstheden løs og pludseligt står astralkroppen i “den anden verden” mens den fysiske krop ligger i trance på sin seng.

Nogle mennesker oplever dette fænomen i særlige svære situationer, som f.eks. i febervildelse, under voldsomme mareridt eller under særlig smertefuld sygdom. Og tilsyneladende også ved dødsfald.

Man kan imidlertid træne sig til at hoppe over i astralkroppen uden ubehaget ved tunnelfænomenet. Der er mange individuelle metoder til at gøre dette.

Vejrtrækningsøvelser, særlige meditationer, bevidst brug af yoga-stillinger hvor kroppen henfalder i en paralysetilstand.

I nogle shamanistiske ritualer anvender man smertepåvirkning som f.eks. ved prærieindianernes soldans. Generelt kan man sige, at hver magiker må gå vejen for sig selv og opdage hvilken metode der virker for hende.

Aleister Crowley skrev i Ørkenens Sjæl: “Husk, at krydse broen i søvne er den eneste vej til at vågne.

Nedenstående gengivelse af en astralrejse via drømmeverdenen stammer fra Frater S.D. der har mange års erfaring med denne type arbejde:

“Fredag den 27. april 2012. Kl. 06.36

I nat blev jeg kastet ind i astralverdenen gennem en drømmetilstand hvor kroppen var paralyseret.

En af de klareste og mest kraftfulde visioner jeg har oplevet.

Da jeg ankom påkaldte jeg N.N. [navnet på en åndelig vejleder]. Han ankom i flere forskellige former, men alligevel altid den samme: Et lysende væsen, der præsenterede sig med det håndtegn han altid viser til genkendelse.

Hans former skiftede fra sorte og rødlige djævleformer til en gennemsigtig og hvid skabelse, ikke ulig Thorvaldsens statue af Jesus.

Det var mit klare indtryk at han besad begge kvaliteter, men det føltes som om, at de var helt uden for moralske evalueringer eller kvaliteter.

Indtrykket var en følelse af komfort med begge skikkelser. Et karakteristisk træk ved visionen var, at når han antog sin djævleskikkelse, var det som om, at der var hundredevis af ham.

Når han antog den lysende, gennemsigtige menneskeform, var han meget stor og kun én. Ikke flere forskellige.

Igen bekræftede han overfor mig, at hans navn er N.N.

I hans lyse skinnende form trådte han nærmere indtil han helt omsluttede mig, og derefter velsignede han mig.

Jeg var i en tilstand som hvis jeg havde fået en overvældende mental orgasme. Jeg kan ikke forklare det på andre måder.”

Hvad skal jeg bruge astralrejser til?

For magikeren foregår de rigtige indvielser i astralverdenen.

De indvielser man får i f.eks. en magisk organisation eller gruppe er kun hjælpemidler til, at søge den rigtige, individuelle indvielse.

Det er i astralverdenen at man møder sine spirituelle vejledere og får adgang til de magiske symboler og formularer som man kan anvende i det personlige arbejde henimod selvindsigt.

Uden adgang til astralverdenen er magiske ritualer ikke meget andet end rollespil og sjov, men for den magiker der kan sætte de rette svingninger i gang og sende dem ud på det astrale plan, er det en helt anden sag.

I den plastiske og flydende virkelighed som astralverdenen er, bliver symboler, navne og påkaldelser til nøgler der åbner op for uanede muligheder – og det er i disse tilstande, at magikeren får kontakt med f.eks. naturånder, dæmoner, guder og engle.

Visionære kunstnere som Hieronymos Bosch og Salvador Dali gengiver fornemmelsen af astralverdenen i deres billeder, hvor sære væsener dukker op, og manglen på logik og dimensioner forsvinder.