Nordisk shamanisme

I de gamle gudekvad finder vi spor efter en ældre nordisk shamantradition i asatroen, men der eksisterer kun ganske få håndgribelige beviser for, hvilke traditioner og metoder denne shamanisme har arbejdet.

Troen på magi

Troen på magi er sandsynligvis lige så gammel som menneskeheden, og har eksisteret i langt de fleste samfund. Som regel har de magiske forestillinger fundet udtryk i religionen og været en del af hverdagen i de forhistoriske og skriftløse religioner. Ved indførelsen af de skriftlige religioner som jødedommen, kristendommen, islam o.s.v. opstod der fra religionens side en slags eksklusivitet og eneret til en magisk forestillingsverden.

I de arkæologiske og skriftlige kilder om Norden i jernalderen er der klare vidnesbyrd om, at samfundet havde en religiøs forestillingsverden der inkluderede brugen af magi. Både med hensyn til højtidsfester og personlige bånd mellem mennesker og guder.

Ene sad hun ude

I digtet Vølvens Spådom, der handler om verdens skabelse og om Ragnarok, får vølven eller shamanen sine visioner, da hun “sad ude”.

Denne udesidning er en klassisk shamanistisk øvelse i visionssøgning.

I udesidningen går shamanen afsides i vildnisset og sidder for sig selv, langt borte fra de hjemlige ting og uden for civilisationen.

Shamanen er taget til “Udgård” – altså stedet “uden for gården” – hvor de magiske og skræmmende væsener lever.

Gennem sit ensomme møde med naturen får shamanen sine visioner. Om Vølven står der i kvadet:

“Ene sad hun ude,
da den oldgraa kom,
Anelsers Asa,
og saa’ i øjet dybt.
Hvem spørger mig?
Hvi friste mig?”
(Vølvens Spådom)

I den samiske shamantradition anvender shamanerne trommen i sit arbejde. Der er (endnu) ikke fundet shamantrommer i Danmark fra jernalder og vikingetid.

Derfor ved vi reelt ikke, om trommer er blevet brugt i den nordiske tradition.

Smerten som indvielsesvej

I digtet Havamal fortælles historien om Odins magiske indvielse på træet.

Efter ni dages faste opnåede han sine visioner, ophængt i et træ og såret med et spyd.

I verset står der, at han ofrede sig selv – til sig selv. Det er en meditativ tilstand, hvor jeg’et opløses og shamanen går i en kommunikativ tilstand med den omkringliggende og skjulte verden.

Da Odin fik sin vision lærte han om runernes magiske betydning. Også i denne historie er der shamanistiske træk.

Gennem et særligt og smertefuldt ritual, f.eks. som ved prærieindianernes soldans, opnår den søgende indsigt i den åndelige verden.

“Jeg ved, at jeg hang på vindhærget træ
ni hele nætter
med spyd-vunder og viet Odin,
selv viet mig selv,
oppe i træet, som ingen ved
af hvilke rødder randt.

Ej hånd rakte brød mig, horn ej heller,
ned retted jeg øjet, tog runer op,
op under råben, faldt atter ned.”

Hanged man

“… og viet Odin, selv viet mig selv”

Traditionel heksekunst

Shamanisme er en traditionel form for heksekunst, og det er ikke ualmindeligt at de mere traditionelle, danske hekse anvender teknikker der kombinerer urtekundskab, runemagi, trommerejser og udesidning.

Danske bøger om nordisk shamanisme

Annette Høsts ‘Jorden Synger – Naturens kraft og nordiske rødder’ (2005) er efterhånden en moderne klassiker indenfor nordisk inspireret shamanisme.

Med mere end 6.000 solgte eksemplarer og et snart udsolgt andet oplag fra 2014, er bogen stadig en populær ‘must have’ udgave i mange hekse og shamaners bibliotek.

Som der står i beskrivelsen af bogen: ”For dem der selv vil prøve at følge sporene ind i den fortryllede skov giver bogen et væld af anvisninger.

Annette bruger både de gamle fortællinger og sin egen mangeårige erfaring som vejviser tilbage til jorden.

Hun spejler de nordiske historier i eksempler fra indiansk, keltisk og sibirsk tradition. Og i friske oplevelser hentet fra vildnisset af moderne mennesker.”

Du kan finde Jorden synger på Saxo

Eksklusivt medlemsskab

Vær med i inderkredsen

Vi respekterer dit privatliv, du skal acceptere den mail vi sender til dig inden du er aktivt gratis medlem. Privatlivspolitik