Okkult frimureri

I frimureriet spiller Memento Mori (“husk døden”) symboler en væsentlig rolle. Det er ikke, fordi frimurerne er specielt morbide, men for at minde den enkelte frimurer om, at passe på med forfængelighed, og at leve livet nu og her.

Frimureri er et moralsk system, indhyllet i allegorier og illustreret ved symboler. I sin nuværende form er det omkring 300 år gammelt, men det henter sin inspiration hos de gamle håndværkerlaug, der har arbejdet i Europa siden den tidlige middelalder.

Frimureriet arbejder i tre grader, de såkaldte laugsgrader: Lærling, Svend og Mester. I flere frimurersystemer er der foruden de tre laugsgrader en række højgrader, der uddyber belæringerne.

Frimureriet er kun i begrænset omfang en centraliseret organisation. Frimurerlogerne administreres efter regler, som er bestemt i det land eller det nationale område logen befinder sig i. Der er således ofte ganske stor forskel på frimurertraditioner i de forskellige lande, omend der selvfølgeligt også er mange fællesnævnere.

Frimureriet er traditionelt set kun for mænd, men gennem de seneste hundrede år er der dukket kvindeloger og fællesloger op. Normalt må kvinder ikke komme i en mandeloge, og mænd ikke i en kvindeloge. Reglen fortaber sig i historiens mørke, idet der intet er i ritualet som giver grund til sådan en kønsadskillelse.

Frimureriet har spillet en markant rolle i den vestlige okkulte tradition. En lang række toneangivende okkultister har været frimurere og har hentet inspiration i frimurerritualerne. I Wiccatraditionen finder man således elementer fra frimureriet, og hos Det Gyldne Daggry og i O.T.O. indgår også traditioner med sit udspring hos frimurerne.

De forskellige typer af frimureri
Frimureri finder man over det meste af verden, og frimureriet eksisterer i en lang række varianter. De forskellige systemer er ofte opkaldt efter det land, hvor de opstod. Der er således både engelsk, skotsk, fransk og svensk frimureri. Det engelske, skotske og franske er mest udbredt, mens den svenske fortrinsvist praktiseres i Skandinavien og Nordtyskland. Der findes også en række andre systemer med meget forskellige typer af højgrader. Alle systemerne er indbyrdes forskellige, selvom der selvfølgeligt er ligheder både i traditioner og i belæringerne. I det svenske system, som er det mest udbredte i Danmark, skal man f.eks. være døbt i en kristen kirke, mens man i engelsk frimureri sagtens kan søge optagelse, selvom man er jøde eller muslim.

Fælles for de mange frimurerorganisationer, der ofte ligger i strid med hinanden om, hvem der er ægte frimurere (regulære) og hvem der ikke er, er at de arbejder med de tre laugsgrader Lærling, Svend og Mester.

Det esoteriske frimureri
Mange okkultister og esoterikere vil opdage et overvældende og rigt symbolliv i frimureriet. Det skyldes bl.a. at frimureriet benytter en række symboler fra Det Gamle Testamente der også finder anvendelse i den vestlige magiske tradition. I tillæg henter frimurerne sine symboler bl.a. i kirkebyggeri, antikkens græske kunst og hos de gamle filosoffer. Derfor er der i frimureriet og okkultismen en række ideologiske og symbolske fællestræk. I frimureriet tolkes disse symboler dog ikke i et magisk eller okkult lys, men ofte som redskaber til moralsk selvbearbejdelse. Der er dog undtagelser. Nogle systemer arbejder meget specifikt med alkymiske symboler og lærdomme hentet fra humoralpatologien om de fire temperamenter og de fire elementer. I Danmark eksisterede tidligere et sådant esoterisk frimureri, men det er i dag tilsyneladende forsvundet.

storlogen1930
Storlogen af Danmark blev åbnet i 1930 og arbejdede indtil 1960erne med et esoterisk frimurersystem kendt som Ritus Hauniensis (Københavnerritualet). Her anvendes både alkymiske og esoteriske belæringer som en del af ritualet. Storlogen havde sit udspring fra et ældre system, der var autoriseret af tyske og franske okkultister.

Frimureriets lære
“Ligesom kornet renses for avner af vinden ved at udslynges fra kasteskovlen, således skal den indviede renses og befries for alt ydre og overfladisk, så kernen i ham kan komme frem, så den kan få lov at spire og sætte frugt.” (Ritus Hauniensis, Lærlingeritualet).

Frimureriet er en moralsk skole, der har til hensigt at gøre sine medlemmer til gode og retfærdige samfundsborgere. Gennem en række belæringer gør kandidaterne sig fortrolige med de mange symboler i frimureriet, og gennem en trinsvis passering i forskellige grader, opnår hver kandidat en dybere forståelse for frimureriet, dets symboler og formål.

tracing
Arbejdstavle fra Lærlingegraden med de tre søjler for Skønhed, Styrke og Visdom.

Belæringen i laugsgraderne
I frimureriets første tre grader, laugsgraderne eller de blå grader, arbejder logen og kandidaten med temaerne fødsel, liv og død. Lærlingen “fødes” ind i sin nye tilværelse som indviet i frimureriet og modtager belæringer om brugen af de første værktøjer. Han bliver sammenlignet med en rå, utilvirket sten. Den sten må han bearbejde med de rigtige værktøjer for at gøre den egnet til sit formål.

Svendegraden og Mestergraden omhandler henholdsvis temaerne liv og lærdom, død og genopstandelse. Svenden og Mesteren udbygger sit kendskab til de mange frimurerværktøjer og instrueres i en hensigtsmæssig levevis.

I frimureriet anvender man værktøjer fra bygningskunsten til at symbolisere særlige egenskaber. F.eks. symboliserer en tommestok døgnets timer, en vinkelmåler ret og retfærdige handlinger. Hvert værktøj i logen har sin egen faste plads og hele logens indretning og dens embedsmænd bliver et symbol på både frimureren selv, og på universet i en større sammenhæng. Gennem studiet af disse symboler forsøger frimureren af forædle sig selv og blive et bedre, mere retfærdigt, generøst og hjælpsomt menneske. Dette er grundtanken i de frimuriske belæringer. Derfor donerer frimurerlogerne også penge til velgørende formål.

Kong Salomons Tempel
Et centralt tema i frimureriet er de gammel-testamentelige beretninger om bygningen af Kong Salomons Tempel. Frimurerne bygger, ligesom Kong Salomon, et tempel til Guds ære, nemlig menneskehedens tempel. I dette tempel repræsenterer hver enkelt frimurer en sten i templet, og det er frimurerens opgave at gøre sin sten – dvs. sig selv – til et ret og retfærdigt menneske, så han passer perfekt ind i det store bygningsværk. Den rå sten, dvs. hans moral og væsen, må tilvirkes så den bliver fuldstændig ret og kubisk.

Broderskab og troskab
Udover de individuelle belæringer i frimureriet, så er broderskab og troskab centrale begreber i frimureriet. I bygningen af menneskehedens tempel, hvor hver frimurer er en sten, er det broderkærligheden, der er den mørtel, der binder stenene sammen. Derfor plejer frimurerne også de sociale dyder.

Frimurernes broderskab og hemmelige ceremonier har været et tema i mange film og bøger. I logerne aflægger man højtidelig ed på, at bevare frimureriets hemmeligheder og i nogle frimurersystemer afslutter man logeaftenen med en højlydt erklæring om, at man er forenet i troskab mod hinanden. Selvom hverken religion eller forretning bliver diskuteret i logen, så danner frimurerlogerne alligevel grobund for et solidt, sammentømmeret netværk. Broderskabet cementeres ved flere lejligheder, både i logen og til mindre arrangementer, hvor frimurerne møder hinanden under mere uformelle former.

Skriv et svar