Okkultisme

“Engang drømte jeg, at jeg var en sommerfugl. Tilfreds med min lod fløj jeg omkring og tænkte ikke på andet end at være en sommerfugl. – Chuang Tsï’s eksistens anede jeg intet om. Da med et vågnede jeg, og det stod klart for mig, at jeg var – Chuang Tsï. Men nu ved jeg bare ikke, om jeg var – Chuang Tsï, der drømte, at jeg var en sommerfugl, eller om jeg i virkeligheden er en sommefugl, der drømmer, at den er – Chuang Tsï. Der er nødvendigvis en forskel på at være – Chuang Tsï og på at være en sommerfugl. Det er dette som kaldes for ”tingenes skiftende åbenbaringsformer”.” (Chuang Tsï ca. 4. århundrede f.v.t)

Okkultisme er studiet af de skjulte kræfter i naturen og i mennesket. Ordet bruges i bred forstand som en betegnelse for retninger der studerer emner som kosmologi, talmystik, dybdepsykologiske processer, clairvoyance, telepati o.lign. Okkultismen er i vid udstrækning mere teoretisk end magien, der til gengæld ofte er meget praktisk og målorienteret.