Hjemmesiden er under ombygning

Kære venner, kunder og kollegaer,

Hjemmesiden er ved at gennemgå en større omstrukturering, så de næste par uger vil der der være dele af siden som ikke fungerer optimalt endnu. Men efterhånden som arbejdet skrider frem, vil der blive tilføjet mange nye og spændende sider.

De bedste hilsner,

Nekropolis

Velkommen til Nekropolis

Nekropolis et mødestedet for det okkulte og spirituelle Danmark, både på internettet og i den fysiske verden. For Nekropolis er både en boghandler og cafe, men også et mødested på nettet med tilknyttet Facebookgruppe, Forum og meget andet.

Okkultismen (af det Latinske occultus = “skjult”, “gemt”) er en praktisk åndsvidenskab, der dels kræver et teoretisk fundament, og dels en vilje til at arbejde med teknikkerne i praksis. Denne hjemmeside henvender sig til hekse, okkultister, magikere, esoterisk og spirituelt interesserede – eller bare nysgerrige der vil vide lidt mere om emnet. Det er vores ambition, at vi kan skabe et sted, hvor ligesindede kan udveksle tanker og idéer, hente inspiration, komme til events og kurser, købe bøger og læse artikler på hjemmesiden med et sundt kvalitativt indhold omkring okkulte emner.

Det er spændende at mødes på tværs af forskellige traditioner, dele erfaringer og høre om, hvad andre går og laver. I de to år Nekropolis har eksisteret, er der dannet mange nye bekendtskaber og venskaber mellem mennesker fra vidt forskellige traditioner. Her i butikken kommer mennesker med interesse for et bredt spektrum af den okkulte tradition. Vi får besøg af asatroende, wiccanere, traditionelle hekse, folk med interesse i voodoo og candomble, og vi har klassiske okkultister, alkymister, kabbalister, shamaner, folk der læser i tarotkort, healere, astrologer, teosoffer, gnostikere, satanister, yogier, thelemitter, kaosmagikere, frimurer, luciferianere, new agere, kristne mystikere og mange, mange flere.I de to år butikken har eksisteret, har her været gæster fra hele Danmark, fra Sverige, Norge, Tyskland, Finland, England, USA, Tyrkiet, Indien, Schweiz, Polen og sikkert en hel række andre lande. Interessen for det okkulte er et globalt bånd – og i en stadig mere globaliseret og digitaliseret verden, synes vi, at det er rart med et sted at møde mennesker ansigt til ansigt.

Her er kort sagt plads til alle dem, der arbejder med de mange forskellige okkulte videnskaber i praksis. Og her mødes vi uden fordomme og debatere det vi brænder for, nemlig de dybere livsværdier og den anden virkelighed, der kommer til udtryk i okkultismen og det holistiske magiske livssyn. Eller så drikker vi bare en kop kaffe og sludrer. Hjerteligt velkommen forbi.