Wicca

alexandrian-ritualWicca er en moderne naturreligion, der knytter sig tæt sammen med heksetraditionen, men i modsætning til traditionel heksekunst, så er der et særligt trossystem og fastlagte ritualer i Wicca. Indenfor Wiccatraditionen eksisterer der flere organiserede grupper (covens), hvor man arbejder med indvielsesritualer, årstidsfester og studiegrupper. Medlemsskab skal man som regel inviteres til.

margaret-murray
Margaret Murray skrev flere bøger om en fortidig heksereligion, som hun påstod eksisterede i Europa før kristendommens indtog. Hendes bøger inspirerede bl.a. de hekse som grundlagde Wicca.

Margaret Alice Murray
Wicca opstod i England i midten af det 20. århundrede bl.a. inspireret af antropologen Margaret Alice Murray (1863-1963). Murray havde researchet i de europæiske hekseprocesser, og hun konkluderede i sin bog Heksenes Gud, der udkom i en dansk udgave i 1953, at der bag heksetilståelserne var spor efter en ældre, før-kristen religion. Murrays teori gik ud på, at der i Europa havde eksisteret en heksereligion, som man kunne finde spor efter helt tilbage til stenalderen. Her havde man tilbedt den hornede gud og den store modergudinde. Murray mente, at når heksene bekendte, at de havde mødt en hornet guddom på sabbatten, (som de kristne troede var Satan) så var det i virkeligheden fordi, at de havde deltaget i et gammelt ritual. I det ritual deltog en heksemester, der bar en maske med et dyrehoved. Han personificerede den hornede jagtgud som heksene tilbad i deres religion.

Margaret Murrays teorier fik stor kritik i det akademiske miljø, der anså dem for at være opspind og uden hold i virkeligheden. Uagtet den akademiske kritik inspirerede hendes værker en hel generation af hekse, og var med til at danne grundlaget for den livsfilosofi eller religion, som vi kender under navnet Wicca.

 Wicca anser sig selv for at være videreførelsen af den ældre, før-kristne religion som Murray belyste. I Wicca dyrker man den hornede gud og den store modergudinde, naturens ånder og væsener, solen og månen. Man fejrer årets gang og arbejder med magiske øvelser og ritualer, enten alene eller i grupper.

gerald-gardner
Gerald Gardner, der skrev under navnet Scire (“at vide”) grundlagde Wicca, som et organiseret system med indvielser og faste ritualer. Han var bl.a. inspireret af Aleister Crowley.


Gerald Brousseau Gardner
En af de mest markante skikkelser i udbredelsen af Wicca er den engelske amatørarkæolog Gerald Brousseau Gardner (1884-1964). Gerald Gardner voksede op i Sydeuropa og i Asien, hvor han udviklede en dyb interesse for fremmede kulturer, våben og magiske traditioner. 

I 1910 blev Gardner indviet i de tre første grader i frimureriet i Columbo, men lagde frimureriet på hylden, da han flyttede bort. I slutningen af 1920erne udforskede han spiritisme i England, og han rejste derefter til Palæstina for at deltage i arkæologiske udgravninger. Gerald Gardner besøgte også Danmark en enkelt gang i forbindelse med en våbenkonference på Christiansborg, hvor han holdt foredrag om den malajsiske knivtype kris.

I slutningen af 1930erne arbejdede Gardner med rosenkreutzertraditionen og blev interesseret i folkemindestudier. Han hævdede, at han i 1939 blev indviet i en heksekult nær New Forest i England af Dorothy Clutterbuck (1880–1951). I heksekultens indvielsesritual mente han at genkende den heksetradition, som Margaret Murray var fortaler for, og som han selv troede var uddød. Derfor besluttede han sig for at genoplive den gamle tradition, som han kaldte for Wicca. Hans bog witchcrafttoday er en klassikker i Wicca.

Gardner startede sit eget system baseret på indvielsen i New Forest gruppen. Han supplerede gruppens ritualer med inspiration fra Aleister Crowley, som han i 1947 havde sporadisk kontakt med. Desuden var der elementer fra traditionel ceremoniel magi og frimureri. Gerald Gardners system består af en indvielsesrække med tre grader. Første grad er for nye medlemmer i en coven, og er en slags lærlinge- eller neofytgrad. Den tredje grad er for gruppens leder(e). I dag kender vi systemet som “Gardneriansk Wicca” for at adskille sig fra de mange andre Wiccatraditioner, der eksisterer.

alex-sanders
Alex Sanders, “heksenes konge” grundlagde den Alexandrinske Wiccatradition.

Alex Sanders
Wicca så dagens lys op gennem 1950erne. I 1960erne grundlagde Orrell Alexander Carter (1926-1988), også kendt som Alex Sanders, en ny retning, inden for Wicca,sammen med hustruen Maxine. Retningen blev kendt som “Alexandrinsk Wicca”, og er en reference til Alex Sanders selv, men også til biblioteket i Alexandria, som i denne tradition blev anset for verdens første forsøg på at samle al viden på samme sted. 

Alexandrinsk Wicca minder om den Gardnerianske tradition, men hos Sanders hekse er der et lidt bredere repetoire, og i nogle af ritualerne benyttes Qabalah og Enokiansk Magi. I indvielsesritualerne er der mindre forskelle mellem den Alexandrinske og den Gardnerianske tradition. Forskellene er dog bagatelagtige. To markante skikkelser i Wicca, Janet og Stewart Farrar, der har skrevet en række bøger om Wicca, tilhørte den Alexandrinske tradition, men har siden anvendt et bredere perspektiv, og de arbejder nu med en blanding af begge traditioner. Andre forfattere, som Vivianne Crowley, anvender både Gardners og Sanders metoder. I realiteten er forskellene mellem de to traditioner blevet yderligere reduceret gennem de seneste årtier.

Stregheria (Strega)
Stregheria eller Strega er en særegen italiensk variant af heksekunsten. Den henter sin inspiration hos Gerald Gardner og i Charles Lelands Aradia or the Gospel of the Witches fra 1899. I tillæg anvender Stregheria elementer fra italiensk folketro og Dianakulten. Stregheria er det gamle italienske ord for heksekunst.

Moderne Stregheria dukkede op i 1970erne, og er grundlagt af den italiensk-amerikanske forfatter Leo Martello. I 1980erne har især Raven Grimassi været den ideologiske frontfigur. Grimassi blev indviet i Gardneriansk Wicca i 1969, og gennem 10 år studerede han forskellige former for Wicca og grundlagde derefter sit eget, særlige italienske system, som han hævder har markante forskelle fra Wicca. De forskellige varianter af Stregheria er også kendt som den Aridianske Tradition og den Aricianske Tradition.

Guden og gudinden i Wicca
I Wicca er man optaget af polariseringen mellem de feminine og maskuline principper i naturen. Den symbolik som Wicca anvender, er polariseret mellem kønnene, og seksualitet, frugtbarhed og skabelse er vigtige og centrale begreber.

I Wicca dyrker man principperne gennem fejring af guden og gudinden. Deres karakteristiske egenskaber genkender man i en lang række af antikkens polyteistiske religioner, og det er da også almindeligt, at heksene omtaler deres guder med de klassiske græske og latinske navne: Artemis, Diana, Hekate, Pan o.s.v.

Gudinden – Den store moder
I Wicca er det feminine princip den store modergudinde. På én og samme tid er hun hersker over jorden, himlen og underverdenen. Desuden hersker hun over Månen og stjernerne. 

Gudinden er ophav til alt, der er skabt, og det er til hende at alle vender tilbage, når livet rinder ud. Hendes funktion som både fødselshjælper og dødsgudinde er central i forståelsen af hendes natur. 

Gudindens tre ansigter genkender man i de klassiske aspekter, som jomfru, moder og klog kone. Hun er derfor både den jomfruelige Artemis, den frodige Afrodite og den mørke Hekate. I årstidernes skiften ser heksene gudindens ansigter, som de også fejrer i årstidsritualerne.

Guden – Den hornede jæger
I den hornede gud genkender heksene den gamle jagtgud, der hersker over skovene, vildnisset og de store vidder. Det er ham, der hersker over skovens dyr. På linie med gudinden er han også hersker over livet og døden. Den hornede gud repræsenterer idéen om, at noget må dø, for at andet kan leve. Derfor er han herre over jagten og høsten. Korn og dyr ofrer deres liv for at andre kan overleve. Kornet og det jagede dyr genopstår derfor i en ændret form, som en ny og livsgivende energi for andre levende væsener. Den enes død er den andens brød, og som sådan er den hornede gud et symbol på genopstandelsen. 

Guden og gudinden eksisterer i et evigt samspil. Guden er solen og gudinden er månen. Hun er moderen, men han er både barnet og ægtefællen. Om vinteren føder den store gudinde solen, som i årets løb vokser sig stor og moden, for derefter at dø ved vintertide. Om foråret genfødes han og en ny cyklus kan begynde.

Wicca i Skandinavien
Wicca har eksisteret i Skandinavien i snart 30 år og havde i begyndelsen en opblomstring især i Norge, hvor der opstod grupper med tæt kontakt til England. I dag er der covens i både Sverige, Norge og Danmark og der arbejdes med forskellige traditioner og indvielsessystemer. I dag er der ikke kun Gardneriansk og Alexandrinsk Wicca, men også retninger med navne som Faery Wicca, Correliansk Wicca her Keltisk Wicca.

Wicca på egen hånd
Mange Wicca-tilhængere praktiserer ritualerne og traditionen på egen hånd. Nogle slår sig uformelt sammen i små grupper, enten som studiegrupper eller for at arbejde sammen om større ritualer. Disse Wicca-tilhængere betegner ofte sig selv som Eklektisk Wicca og tager lidt fra de mange forskellige traditioner og skaber derved sit eget særpræg.

Heksen-forside

Wicca i danske bøger

Den danske forfatter Mette Sejrbo arbejder i øjeblikket på sin serie Ulfhedin-sagaen, hvorWicca spiller en væsentlig rolle i fortællingen. Vil du vide mere om Mette Sejrbos bøger, kan du besøge hendes webside her.

Skriv et svar