Heksenes festdage

Hekse, asatroende, shamaner og en del okkultister fejrer årstidernes skiften på særlige dage i året. Efter traditionelt mønster fejrer man de otte gamle årstidsfester, der har forskellige navne afhængigt af den tradition man arbejder med.

Datoerne kan varierer med +/- 1-2 dage for solhverv og jævndøgn, mens andre af dagene er knyttet til en særlig dato og derfor ikke flytter sig fra år til år.

 

2. februar : Kyndelmisse (Imbolg)
21. marts: Forårsjævndøgn (Ostara)
30. april: Valborgsaften / majnat (Beltane)
21. juni: Sommersolhverv / midsommer (Litha)
1. august: Intet dansk navn (Lammas / Lugnasadh)
21. september: Efterårsjævndøgn (Mabon)
31. oktober: Allehelgensaften (Samhain)
21. december: Vintersolhverv (Yule)

wheel
Årstidshjul fra Wiccatraditionen

Årstidernes skiften er blevet fejret igennem årtusinder, ikke bare i Danmark og Norden, men i mange forskellige kulturer. Festerne i den kristne kirke er ikke tilfældigt valgt. Kristendommen indførte deres egne helligdage på de datoer, som befolkningen i forvejen kendte.

Det er almindelig praksis, at når nye religioner vinder kulturelt indpas, så overtager de traditioner fra de ældre religioner i området. Således har f.eks. katolicismen i Sydamerika optaget mange elementer fra de gamle indianske kulturer i området, ligesom vores hjemlige protestantisme har optaget elementer fra den før-kristne periode og traditioner fra folketroen. Danske kirker er ofte placeret på steder, der tidligere var kultsteder i den gamle religion. I den danske folkekirke fejrer man ‘jul’, det gamle ord for ‘vinterfesten’, og ikke ‘krist-messe’ som f.eks. i den Anglikanske Kirke. Bålfesterne ved Sankt Hans går også tilbage til den før-kristne periode.

I de gamle årstidsfester fejrede man høståret. De primære temaer var solens genkomst om foråret og høsten i sensommeren. Om efteråret og vinteren så man mørkets tilbagevenden og de onde kræfters spil i den mørke tid.

Skriv et svar