Tidligere events

Her er et uddrag af tidligere begivenheder i Nekropolis. Nogle af arrangementerne er tilbagevendende begivenheder.

harder
Artwork: Charlotte Harder

7. august 2013: Okkult Bogforening mødes første gang
Onsdag den 7. august 2013, kl. 20.00 mødtes Okkult Bogforening for første gang i Nekropolis nyåbnede lokaler på Søndre Fasanvej. Den første bog der stod på programmet for de fire kommende onsdage var “Aleister Crowley and the Ouija Board” af Jerry Cornelius.

10. august 2013: Fernisering med Charlotte Harder
Den danske billedkunstner Charlotte Harder var den første til at udstille sine malerier i Nekropolis. Kun 14 dage efter åbningen af bogcaféen kom Charlottes smukke billeder, stærkt inspireret af den spirituelle verden, til at pryde væggene i boghandlen.

death

26, september 2013
Nekropolis starter det allerførste af en lang række gratis kurser i brugen af Thoth Tarot. På det første kursus, der strakte sig over otte aftener, var der fem mandlige deltagere.

12. oktober 2013: Crowley Mass
Det blev starten på en tradition at markerer særlige mærkedage ved at afholde en fest i Nekropolis. Den første af slagsen var en fejring af Aleister Crowleys fødselsdag, og der var linet op med behørigt drinkskort, fødselsdagslagkage og glade gæster.

17. oktober 2013: TV-tid med Amalie Szigethy
Efter relativt kort tid opdagede journalisterne, at Nekropolis syslede med det okkulte. I forbindelse med Ekstra Bladets serie Paparazzi , blev vi derfor inviteret ud, for at lægge tarotkort for realitystjernen Amalie Szigethy.

mother17. december 2013: Bogsignering med Carl Abrahamsson
Den svenske forfatter og multikunstner Carl Abrahamsson gæstede Nekropolis i anledning af bogudgivelsen af hans roman “Mother, have a safe trip”. Bogen er en okkult sex thriller som sætter sin scene omkring Nikola Teslas planer og idéer om løsningen på verdens energiproblemer. Det ses dog ikke som uproblematisk og midt i intrigerne finder vi magickeren Victor Ritterstadt, som bevæger sig i en verden af spionage, kærlighed, telepati og konspirationer. En verden forandres… læs den før de andre ;), og husk at den kan købes i Nekropolis.

I forbindelse med eventet afholdt Carl Abrahamsson et længere foredrag om Anton LaVey og Church of Satan.

mother218. januar 2014: Fernisering med Annsofie Jonsson
Den svenske billedkunstner Annsofie Jonsson udstillede sine værker “Hypnagogia” i Nekropolis. I forbindelse med udstillingen fik Nekropolis besøg af ejeren af vel nok en af verdens mest legendariske okkulte boghandlere, The Atlantis Bookshop i Museum Street i London.

annsofie213. februar 2014: Filmaften i Husets Biograf
I foråret 2014 kørte Nekropolis en række filmaftener i samarbejde med Jack Stevenson fra Husets Biograf i København. Den første filmforevisning var Roman Polanskis okkulte thriller “Rosemary’s Baby”. Senere er det blevet til flere filmforevisninger og foredrag i forbindelse med Golden Days of Copenhagen Festivalen.

rosemarys

13. september 2014: “EPILOGUE – Why birds sing at dawn.” Fernisering med værker af Hannah Woetmann Bitton
Den danske tegneseriekunstner Hannah Woetmann Bitton udstiller 20 af sine værker, tegneserien “EPILOGUE – Why birds sing at dawn.”

26. september: Abstraction made concrete – The occultural methods and mutations of Thee Temple Ov Psychick Youth
Endnu engang fik Nekropolis besøg af Carl Abrahamsson fra Edda Publishing, der denne aften afholdt et foredrag om Thee Temple ov Psychick Youth, en moderne okkult organisation der gennem 10 år påvirkede undergrundsscenen inden for film, musik og litteratur. Læs mere om Edda Publishing her.

carl2
Socialisering i cafeen efter “Abstraction made concrete”
rowan
Artwork: Rowan Fox

14. november 2014: Fernisering med Rowan Fox
Den københavnske billedkunstner og keramiker Rowan Fox udstiller sine billeder i Nekropolis. Rowan Fox arbejder med naturbilleder, befolket med træånder. Inspirationen henter hun i virkelige lokationer på Bornholm. Læs mere om Rowan Fox her.

27.november 2014: Foredrag om påkaldelser og trance i Candomble

Denne aften holdt religionsantropolog Rune Hjarnø og en indviet besættelsespræst, et foredrag om påkaldelse og trance i afrikansk-amerikanske blandingsreligioner (santeria, candomble, vodou, obeah etc.). Foredraget beskrev den afrobrasilianske besættelseskults omgang med guderne, støttet af filmoptagelser fra Pomba Gira-fejring i Brasilien.

robin
Robin signerer bøger i Nekropolis.

6. februar 2015: Foredrag med Robin Wildt Hansen
Den danske okkulte forfatter Robin Wildt Hansen gæstede Nekropolis i forbindelse med udgivelsen af hans bog “The World”, en roman om forholdet mellem sindsyge og rejsen gennem Tarottens univers. Robin fortalte på aftenen om sit møde med Candomble, og begrebet sindsyge set i et esoterisk og åndeligt lys.

12. februar 2015: Foredrag med Carl Abrahamsson
“The economy of magick: There is no free lunch – nor free magical success. How to avoid overdrafts and bad credit” var titlen på aftenens foredrag med Carl Abrahamsson. Carl talte om magisk karma og den push-pull effekt der er i universet, og hvordan man sparer tilstrækkeligt magisk energi sammen til at nå sine mål.

11. marts 2015: Foredragsaften med Lea Porsager og Glenn Christian
På opfordring fra Anarchotic Productions, lagde Nekropolis den 11. marts 2015 lokaler til et fantastisk foredrag med installationskunstner Lea Porsager og digter Glenn Christian. Under foredraget fortalte Glenn Christian om den danske galekunstner Ovartaci, og Lea Porsager fortalte om sin inspiration fra hypnose, forfattere som mystikeren Gurdjieff, og ikke mindst Aleister Crowleys enokianske arbejde “The Vision and The Voice”. Læs mere om Lea Porsager her.

ida
Ida fra Anarchotic Productions introducerer Lea Porsager og Glenn Christian til cafe-arrangementet.
larserik
Lars Erik fra Bragagild til aftenens event i Nekropolis.

Den 15. maj: Bragagild og Beatrice Eggers presents Mythos, Magick, Media
Den 15. maj kl. 18.00 afholdte Bragagild og Nekropolis en fællesevent med den svenske underground filmskaber Beatrice Eggers. Aftenen stod på drikkehorns ceremoni og “talende knogle” arrangeret af Bragagild, film, social hygge og underground musik.

Eventen var den første af en række planlagte samarbejder mellem Bragagild og Nekropolis. Læs mere om Bragagilds arbejde her.

Den 21. maj, 2015: Foredrag med Robin Wildt Hansen
Endnu engang havde Nekropolis besøg af Robin Wildt Hansen, der på baggrund af egne erfaringer talte om indvielseskrise, astral/transcendent vækkelse, teknikker i Candomble og den spirituelle rejse gennem tarotkortene som en nøgle til indvielse. Robin læste fra sin roman “The World” og publikum fik mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren.

IMG_1651

Den 6. juni 2015: Runer i bevægelse. Kropsliggjorte mysterier i Norden
Religionshistoriker Benjamin Weber Pedersen fortalte denne aften om de vigtigste af det 20. århundredes runetraditioner, og foredraget arbejdede sig hen på et fokus på Stav-traditioen, hvor runekundskab, mystik, kampkunst og praktiske færdigheder smelter sammen i ét esoterisk system. Kernen i Stavs praksis er runestillingerne: en serie kropslige øvelser, som udføres med et særligt bevægelsesmønster, sindelag og åndedræt. Runestillingerne udgør fundamentet for systemets færdigheder og kundskaber, samt midlet til at opnå en mere harmonisk og balanceret livsførelse, og – måske – erfare en form for gnosis … Foredraget var velbesøgt med 17 deltagere og efterfølgende praktisk workshop dagen efter i Søndermarken.

Den 4. august, 2015: The Occult Arts of Orryelle Defenstrate-Bascule1
Den australske kunstner og kaosmagicker Orryelle Defenestrate-Bascule lagde vejen forbi Nekropolis på sin Europaturné. I den forbindelse fortalte han om sit personlige arbejde med alkymi, kropslig forvandling, foreningen af det maskuline og feminine – og en række anekdoter fra sit eget liv som praktiserende magiker og kunstner.

Orryelle præsenterede billeder fra sin nye bog DISTILLATIO, den sidste volume i hans Tela Quadrivium alkymiske serie. På aftenen gav hans også smagsprøver på sin musik.

2

Orryelle Defenestrate-Bascule’s art og Music

Den 16. august 2015: Nekropolis og Bragagild deltog i Dark Market.
Nekropolis var i år blevet inviteret af vores samarbejdspartner Bragagild til at deltage i årets Dark Market i Københavns Nordvestkvarter. På markedet havde vi en fælles stand hvor der blev solgt bøger, smykker, røgelse og vinylplader.

Den 17. august 2015: Nekropolis og Henry the Rabbit i Gallery Boheme.
I forbindelse med Henry the Rabbits udstilling af tarotinspirerede tryk i Gallery Boheme var Nekropolis inviteret forbi til en aften i tarotkortenes tegn. På aftenen blev der afholdt et kort foredrag om tarotkortenes historie og udvikling af historiker Bjarne Salling Pedersen, og senere på aftenen blev der mulighed for, at få lagt et oplæg af henholdsvis Joe McKernan og Bjarne Salling Pedersen. Aftenen var velbesøgt med mere end 25 gæster.

1 2

Den 3. oktober 2015: Foredrag med Dittekarina om heksekunstens mentale og åndelige kriser.

Dittekarina er stifter af, og mangeårig redaktør på, hekseforumet Asdun.dk og en velkendt skikkelse i det1 Københavnske heksemiljø. På denne aften talt Dittekarina om det mentale kaos de psykiske evner giver, når vi ikke forstår dem og hvordan de kan håndteres på vejen til at forstå dem. Der blev givet en gennemgang af forskellige fænomener der kan knyttes til chakrasystemet, og Dittekarina tog sine tilhører med på et par visualiseringsøvelser. Aftenen trak fuldt hus i bogcafeen.

Fredag 13. november, 2015: Foredrag om shamanisme og trommerejser v. Maja Calendula

1Nekropolis fik besøg af Maja Calendula, der gennem mange år har været en kendt skikkelse i det danske heksemiljø. På aftenen fortalte hun om sin egen tilgang til naturmagi, shamanisme, om visioner i åndeverdenen gennem trommerejser og om mange andre spændende ting. Som afslutning på aftenen tog Maja tilhørerne med på en visionsrejse til underverdenen med shamantrommen som rejsemiddel ind i ‘den anden virkelighed.”

Lørdag 21. november, 2015: Foredrag om Wicca v. Caroline Levander.

Den svenske Wicca-præstinde Caroline Levander holdt foredrag i Bogcafeen om Wicca som 1indvielsestradition, og som livsstil og magisk religion. Foredraget var bygget op omkring Carolines mere end 25 års erfaring med arbejdet i en coven, med indvielser og med årshjulets ritualer.

Skriv et svar