Butikken

facade
Nekropolis i Valby ca. 500 meter fra Valby Station

Nekropolis åbnede i 2013 og er en lille bogcafé med speciale i magi, okkultisme, esoterisme og spirituelle emner. Vi ligger i hjertet af Valby, på grænsen til Frederiksberg, kun 500 meter fra Valby Station og Zoologisk Have. Der er gode parkeringsmuligheder i nærheden, og foruden S-togene går bus 4A, 18 og 26 næsten lige til døren.

Nekropolis er en specialbutik og bogcafé for dem, der har interesse i de spirituelle emner, i det esoteriske, i magien, hekseriet, shamanisme, religionerne og det okkulte. Vi gør en dyd ud af, at kunne vejlede og informere kunderne, og hjælpe dig med det du søger. Vi fører et lille, men specialiseret udvalg i seriøs speciallitteratur om shamanisme, hekseri, okkultisme, spirituelle emner og esoteriske discipliner – og der er både nye og antikvariske bøger. Vi vil løbende sørge for at have både klassikere og nyere bøger på hylderne, så der er noget for samlere og nytilkomne – og til rimelige priser. Således finder du bøger hos os, der ellers kun dukker op på auktioner – og som derfor er dyre – og bøger som ligger i et prisleje på linie med nethandlens almindelige tilbud. Vi gør en dyd ud af at holde priserne på et fornuftigt prisleje så alle kan være med.

10407820_765790176870157_7206646120129707275_n
Vi sælger både bøger, røgelse og smykker.

Foruden bøger fører vi et udvalg i røgelse, sten, krystaller, æteriske olier, figurer,smykker og sære artefakter.

Vores caféområde har ca. 10 siddepladser så der er mulighed for at komme forbi og drikke en kop kaffe, te, sodavand, øl eller vin. Vi serverer ikke mad, men er et hyggeligt lokalt mødested for dem, med lidt alternative interesser. Der er således opstået et trofast stampublikum omkring Nekropolis med folk fra mange forskellige alternative grupper og spirituelle retninger.

Cafeen og butikken danner rammen om en række møder og arrangementer som vi annoncerer på Facebook og her på siden (Events og kurser). Du kan også holde dig orienteret om, hvilke arrangementer og tilbud vi har i Nekropolis, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev her på siden.

BEMÆRK: Vi modtager ikke dankort, men du kan handle kontant eller via MobilePay. Der er en hæveautomat få hundrede meter fra butikken hvis du ikke har kontanter.

boger
Vi har altid interessante titler på hylderne …

Nekropolis
Søndre Fasanvej 80H
2000 Frederiksberg
Tlf: 53 37 74 18 (send gerne SMS – vi tager sjældent telefonen)
Email: info @ nekropolis.dk
CVR: 35 10 92 69

#nekropolis #nekropolisbookstore

6
… og forskellige former for rituelt udstyr